Cashmere er en af de mest eftertragtede fibre i verden. De fine hår er blødere og lettere og fem gange så isolerende som enhver anden uld. En luksuriøs sweater kan koste op imod 500 dollars. Nogle producenter anvender cashmere af lavere kvalitet eller andre forarbejdningsteknikker for at gøre slutproduktet billigere. Det er dog stadig dobbelt så dyrt som andre uldprodukter.
Der har også været tilfælde, hvor man ikke bruger 100 procent cashmere, men blander det med andre hårtyper såsom yak, får, kamel og endda rottehår. Der er intet i verden som cashmere, som man kan bruge til næsten alt — fra sweaters og frakker til endda tæpper — takket være dets enestående egenskaber.
Cashmere er en naturligt fornybar råvare, hvor fibrene kæmmes af geden i fældningssæsonen, umiddelbart efter den barske mongolske vinter, uden at skade dyret — og kan således udgøre en bæredygtig industri.
Cashmere, et luksuriøst stof, der er blødt og let som en sky. Fiberen stammer fra kashmirgedden og er tre gange så isolerende som fåreuld. Den kæmmes fra undersiden af geden i en meget naturlig proces om foråret, når gederne begynder at tabe deres vinteruld. Hyrder med generationers ekspertise kæmmer fiberen i hånden for at beskytte gederne mod overophedning og forhindre opfølgende dyresygdomme som flåter og lus. Dette er den mest bæredygtige og humane måde at høste cashmere på. For gederne er det næsten som at modtage en massage. Cashmere er ekstremt letvægt og behageligt, holder dig varm i kulden og kølig i varmen. Selvom fiberen er meget delikat, kan den med den rette pleje holde et helt liv.
Cashmere er den eneste fiber med en meget smal diameter, hvilket gør den ekstremt blød mod huden. For at beskytte betegnelsen cashmere indførte den amerikanske regering Wool Products Labeling Act, som fastslår, at en fiber for at kunne kaldes cashmere skal have en diameter på 19 mikron eller derunder. Nogle dele af Mongoliet producerer cashmere med en diameter på helt ned til 13–14 mikron. Det betyder, at det er den fineste og dyreste fiber — med andre ord den såkaldte Khaan Shirhegt, 'Kongefiber', som skiller sig ud som topkvalitet over de øvrige.
Det er en standardiseret cashmerefibrer, der klassificeres i fire mikroniserede fiberkategorier: mikron, lang, fedtet og blandinger. Den højeste kvalitetsklasse af forarbejdet cashmere klassificeres som "Khaan shirkhegt", I, II og III. Green Gold-projektet, initieret af Det Schweiziske Agentur for Udvikling og Samarbejde, opdaterede cashmerestandarden og udvidede den til "Khaan shirkhegt", som blev godkendt efter høring af industriforskere, videnskabsfolk og relevante fagfolk. De bedste racer var dem, der kunne overleve hård tørke og dzud og krævede en lille mængde foder, selv om de har relativt lave produktivitetsniveauer.
Hvid, beige, varm grå og brun er de fire naturlige farver i cashmere, hvilket gør Mongoliet til det land, der tilbyder det bredeste farveudvalg. Derudover opnår Mongoliet stadig større anerkendelse på det internationale marked, både hvad angår kvalitet og bæredygtighed.
Hyrder foretrækker at høste lysfarvet cashmere baseret på markedets behov og den attraktive pris for lysfarvet cashmere. Og kongefibrene egner sig bedst ikke blot til fremstilling af luksuriøst tøj, men også til at reducere det store antal husdyr, der forårsager overgræsning og ørkenspredning. Fremme af forskellige gode raceklasser menes at kunne forbedre fiberkvaliteten uden at reducere udbyttet. Ved at samle sig i forskellige kooperative NGO'er begyndte hyrder at anvende en mere videnskabelig tilgang til at opnå de nødvendige færdigheder til bæredygtig græslandsforvaltning og forberedelse af bedste racefibrer. Kort sagt planlægger og tager mongolerne forholdsregler for at gøre mongolsk cashmere til en fiber, der betragtes som "ædel" kvalitet på den internationale scene som helhed.
