Kashmir er en af de mest eftertragtede fibre i verden. Dens fine hår er blødere og lettere og isolerer fem gange bedre end alle andre uldtyper. En luksuriøs sweater kan koste omkring 500 dollars. Nogle bruger måske kashmir af lavere kvalitet eller andre forarbejdningsteknikker for at gøre de færdige produkter billigere. Men den er stadig dobbelt så dyr som andre uldbeklædningsgenstande.
Der har også været tilfælde, hvor man ikke har brugt 100 procent kashmir, men blandet det med andre typer hår, f.eks. fra yakokser, får, kameler eller endda rotter. Der findes ikke noget andet i verden som kashmir, som kan bruges til næsten alt, lige fra sweatre og frakker til selv tæpper, fordi det har fremragende egenskaber.
Kashmir er en naturlig råvare, hvor fibrene kæmmes af geden i fældningssæsonen, umiddelbart efter den barske mongolske vinter. Kashmir er en vigtig del af Mongoliets økonomi og en direkte indtægtskilde for landets nomadiske hyrder.
Kashmir er et luksuriøst materiale, der er blødt og let som en sky. Fiberen stammer fra kashmirgeden og isolerer tre gange bedre end fåreuld. Den kæmmes fra undersiden af geden gennem en meget naturlig proces om foråret, når gederne begynder at tabe deres vinterpels. Hyrder med generationers erfaring håndkæmmer fibrene i den naturlige fældningssæson. Dette er den traditionelle måde at høste kashmir på. Kashmir er ekstremt let og behageligt, holder dig varm i kulden og kølig i varmen. Selvom fiberen er meget sart, er den lavet til at holde, hvis den plejes korrekt.
Kashmir er den eneste fiber med en meget lille diameter, hvilket gør den ekstremt blød at røre ved. For at beskytte betegnelsen kashmir indførte den amerikanske regering en lov om mærkning af uld, som fastslår, at fiberen skal have en diameter på højst 19 mikron for at måtte kaldes kashmir. Nogle dele af Mongoliet producerer kashmir med en diameter på helt ned til 13-14 mikron. Det betyder, at det er den fineste og dyreste fiber, med andre ord den såkaldte Khaan Shirhegt, ”kongefiberen”, som skiller sig ud som den bedste kvalitet.
Det er en standardiseret kashmirfiber, som klassificeres i fire kategorier baseret på fibrenes mikronstørrelse: mikron, lang, fedtet og blandinger. Den højeste kvalitet af forarbejdet kashmir klassificeres som “Khaan shirkhegt”, I, II og III. Green Gold-projektet, der blev igangsat af Det Schweiziske Agentur for Udvikling og Samarbejde, opdaterede kashmirstandarden og udvidede den til “Khaan shirkhegt”. Standarden blev godkendt efter konsultationer med industriforskere, videnskabsfolk og relevante fagfolk. De bedste racer var dem, der kunne overleve alvorlig tørke og dzud og kun krævede en lille mængde foder, selvom de havde et forholdsvis lavt produktivitetsniveau.
Hvid, beige, varm grå og brun er kashmirens fire naturlige farver, og det gør Mongoliet til det land, der tilbyder det bredeste farvespektrum. Derudover bliver Mongoliet i stigende grad anerkendt for sin kvalitet på det internationale marked.
Hyrder foretrækker at høste lyst kashmir på grund af markedets behov og den attraktive pris på lyst kashmir. Kongefiberen er bedst egnet til at fremstille luksuriøst tøj, der holder længe. Man mener, at fremme af forskellige gode racer kan forbedre fiberens kvalitet uden at reducere udbyttet. Ved at organisere sig i forskellige kooperative NGO'er begyndte hyrderne at anvende en mere videnskabelig tilgang for at opnå de nødvendige færdigheder inden for græsarealforvaltning og forberedelse af fibre fra de bedste racer. Kort sagt planlægger mongolerne og træffer foranstaltninger for at gøre mongolsk kashmir til en fiber, der på den internationale scene som helhed betragtes som værende af ”ædel” kvalitet.
